Pris & booking af morgenmusik

Overvejer du at arrangere morgenmusik til et kobber-, sølv- eller guldbryllup?
Her får du et ærligt overblik over prisniveauer, musikvalg og booking – så I får en morgen, der spiller.

Vil du give parret en morgen
de aldrig glemmer?

Prisen afhænger af, hvilken type musik du vælger – og hvor i landet I befinder jer.
Her er nogle typiske prisintervaller, som gælder for de fleste morgener i Danmark:

Blæserduo

15–20 minutter

2.000–4.000 kr

Blæsertrio

15–20 minutter

2.500–5.500 kr

Harmonika

15-45 minutter

1.500–3.500 kr

Guitar

15-45 minutter

2.000-4.000 kr

Sanger

15–20 minutter

2.000–4.000 kr


Alle priser er vejledende og afhænger af geografi, repertoire og varighed. De inkluderer normalt transport, forberedelse og opstilling.

TIP: Nogle musikere tilbyder også at blive og spille dæmpet musik under morgenmaden – det er værd at spørge om!

Skal vi selv stå for musikken – eller booke en musiker?


Der er noget særligt over, når én fra familien tager guitaren frem og starter dagen med en sang.
Og hvis I har en onkel med trompet eller en nabo med harmonika – så er I måske allerede dækket ind.

Men der er også gode grunde til at vælge en professionel musiker:

Fordele ved at booke musik:

  • Musikken bliver stemt, koordineret og tryg
  • Musikeren ved, hvornår man spiller hvad – og hvor længe
  • Der er ofte mulighed for efterfølgende stemningsfuld baggrundsmusik under morgenmaden
  • Giver arrangørerne ro til at nyde øjeblikket i stedet for at styre det


Hvilken musik passer bedst til morgenstunden?

Morgenmusik findes i mange varianter – men det handler ikke kun om stil og smag.
Det handler også om tidspunktet, stemningen og rummet.

Tidligt om morgenen – udenfor

Her kan blæsere, harmonika og sang virkelig sætte gang i festen.
Det er højt, det er tydeligt – og det vækker både par og naboer med manér.
Alternativt kan en guitarist blot skrue op for volumen.

Under morgenmaden – indenfor

Her gælder det modsatte.
Musikken skal være dæmpet og stemningsfuld, så folk både kan nyde stemningen og snakke.
Og her kommer guitaren til sin ret:
Den kan være både festlig og afdæmpet – og lyder godt ved lav volumen (her skrues forstærkeren ned), hvor blæsere ofte bliver for kraftige.


Tip:
En guitarist er perfekt til morgenmadsstemningen – hvis I gerne vil snakke samtidig.

Sådan booker du morgenmusik – nemt og trygt

Det kræver ikke det store at arrangere morgenmusik – men lidt struktur giver et langt smukkere forløb. Her er de tre vigtigste trin:

Og husk: backup ved regn!

Ingen ønsker at aflyse – men musikeren kan ikke spille i regnvejr.
Sørg for overdækning: carport, telt eller et godt alternativ.

7 fejl folk begår ved morgenmusik

…og hvordan du nemt undgår dem…

“Vi mødes kl. 7:15, så går vi derhen…”
Men parret kan allerede være oppe og i bad.
→ Start kl. 7 (eller 6) ved sølvbryllup – ikke senere.
→ Start kl. 8 (eller 9) ved kobberbryllup/guldbryllup – ikke senere.

Blæsere i stuen?
Det lyder som nytårsaften i en silo.
→ Tænk på akustik – guitar passer langt bedre indendørs.

Fællessang uden tekst?
Så står 20 mennesker og mumler “mmm… nåh… hmm…”
Det kan også være folk finder dem på mobilen, MEN der står typisk 5-9 vers.
Professionelle musikere har sangblad til download på deres hjemmeside, hvor der er lavet et udvalg af vers – så man ikke står hele morgenen og synger sig hæs.
→ Print! Eller send rundt digitalt inden.

Folk møder op i søvne og småregn – og så er der kun én termokande?
→ Kaffe. Sørg for rigeligt med kaffe. Kaffe redder alt.

Intet siger “fest” som hornmusik kl. 6 eller 7 – for naboen med nattevagt.
→ Hæng en seddel op, send en sms – eller inviter dem med.

En enkelt sang og så “tak for i dag”?
→ Planlæg mindst 3 sange udenfor (15 minutter), så der er tid til stemning, sange og et smil.
Og hvis I godt kan lide god stemning under morgenmaden, så husk at booke ½ times efterfølgende baggrundsmusik.

Gæsterne står lidt og glor.
Brudeparret smiler akavet.
Og så… sker der ingenting.
→ Her er det guld værd med stemningsmusik under morgenmaden.